Vejprojekt på Thorsvænge i Rødvig

Nyhedsbrev

Kære medlemmer,

Dette første nyhedsbrev har været længe undervejs. Da bestyrelsen tiltrådte i marts var ambitionsniveauet meget højt. Vi diskuterede faktisk, om vi skulle udsende nyhedsbrevet hver måned, eller hver 3. Måned, men ok nu er det her.

Hjemmesiden

Dette første nyhedsbrev vil blive sendt pr post til medlemmer, som ikke bor i området. men fremover, vil det kun kunne ses på vores hjemmeside www.thorsvaenge.dk.

Hjemmesiden er ændret, således at det ikke længere er nødvendigt at bruge password for at komme ind på siden. Alle er velkomne, og man bliver ikke registreret. Endnu engang tak til Bo Janus for hans hjælp med hjemmesiden.

Stier og fællesarealer

Vi har ikke gjort meget ved vores stier og fællesarealer denne sommer. Lysten har ligesom ikke været til stede, når området ikke er færdigt. Derfor er det ekstra glædeligt,, når grundejere frivilligt bruger deres tid og deres maskiner på fællesarealer. Bestyrelsen er helt opmærksom på at familien K. Hansen holder flere af stierne og ikke mindst Henning Smed i nr. 261 har brugt sin havetraktor flittigt. Prøv at gå en tur på junglestien – det er en herlig oplevelse inden eftermiddagskaffen om søndagen.

Ubebyggede grunde

Der er ubebyggede grunde, som bliver holdt flot. Så er der nogle, der bliver slået 2 gange om året, næsten
helt frivilligt – tak for det. Men så er der til gengæld også mange grunde, som er en skændsel for området.
Det må vi have gjort noget ved. Hvad hjælper det, at få fine veje, hvis alt bliver ødelagt af fritvoksende ukrudt. Bestyrelsen har nedsat en task force under ledelse af Jan Allan Hansen. Hjælp dem, så vi kan få området til at se acceptabelt ud.

Vinterforanstaltninger

Vinteren er måske snart over os, så  bestyrelsen er  i gang med at indhente tilbud på vinterforanstaltninger i form at snerydning, saltning og grusning. Som information følger her Stevns kommunes regulativ for snerydning.

Renholdelse og vintervedligeholdelse af  fortove og stier

Det er den enkelte grundejers pligt, at renholde fortov og stier, så arealerne altid fremtræder rene ordentlige. Desuden har grundejer pligt til, at rydde fortov og stier for sne snarest muligt efter snefald. Ligesom grundejeren har pligt til at træffe foranstaltninger mod glatføre når dette indtræffer. Bunker af sne skal henlægges, så de ikke er til gene for færdslen.

Kommunen opfordrer til, at brugen af salt begrænses mest muligt og henstiller til, at der anvendes alternative bekæmpelsesmidler som f.eks. grus”.

Kære medlemmer. Det vil sige, at selv om man er medlem af en grundejerforening, kan man ikke ryste hele ansvaret af sig. Der kan opstå situationer, hvor man selv må finde skovlen frem, hvis man vil have tømt skraldespand og have leveret post.

Bredbåndsnet

De, som er medlem af Rødvig Antenne kan godt ryge ind i problemer i forbindelse med overgang til digitalt TV. Flemming og Bodil og et par teknikere vil gøre alt for at overgangen bliver så smertefri, som muligt, men de kan ikke hekse, så find Ludo eller Matador frem, hvis der skulle opstå em fjernsynsfri aften. Man kan også prøve at tale sammen. Det viser sig ofte, at dem man bor sammen med er flinkere, end man tror. Som sagt Flemming og teknikerne gør, hvad de kan, og det hjælper ikke at presse dem ud over det rimelige.

Vejprojekt

Så er vi kommet til det punkt, som nok berører de fleste mest, og hvor der samtidig er sket mindst. Og hvorfor er der så ikke sket mere ?

I område 84 har vi afholdt en afleveringsforretning. Inden afleveringsforretningen gennemgik vores rådgivende ingeniør området og udarbejdede en temmelig lang mangelliste. Her optræder lunker i asfalt, ødelagte kantsten, forkert opstilling af parklamper, manglende fortov, samt ukrudt i asfalt, og mellem kantsten. Normal procedure ville være, at man sætter sig sammen med entrenøren og hans advokat, og forhandler om, hvad der er væsentligt Valløs advokat har valgt at bagatellisere fejlene, og henvise til deres underleverandører.

Det kan vi ikke rigtigt bruge til noget, og derfor har vi anmodet entreprenøren om at færdiggøre området, og fremsende en ny færdigmelding, når dette er sket. Det er dog korrekt, at nogle fejl ikke er Valløs ansvar, men beboernes. Når et område tages i brug inden en afleveringsforretning, står man selv for vedligeholdelsen fra den dag området er taget i brug.

En garanti for område 6 (den sydlige halvdel af lokalplan 95) på kr. 720.000 var til udløb pr. 1.10.

6 uger inden krævede vi skriftligt, at Vallø skulle færdiggøre området inden udløbsdatoen. Belært af erfaringerne med Valløs noget skødesløse brug af projekttegninger og normer for vejanlæg, bad vi vores rådgivende ingeniør om at gennemgå området og udarbejde en rapport. Det var ikke hyggelæsning. Igen en del problemer med ukrudt, som måske er vores eget problem.

Noget andet er vejbrønde, som ikke er placeret tæt på kantstenen, og derfor giver afløbsproblemer.

Flere steder var der højdeforskelle i forhold til projektmaterialet på op til 75 cm. Det har resulteret i møder med kommunen, som har valgt ikke at ville gøre indsigelser mod disse afvigelser, da det ikke giver praktiske problemer for byggeri og trafik i området. Vallø reagerer ved at kalde det utidig indblanding og stoppe arbejdet, som næsten var gået i stå i forvejen. Banken har valgt at forlænge garantien, så alle garantier udløber samtidig med udgangen af dette år.

I område 93 har bestyrelsen erfaret, at der mangler 2 vejbrønde og 2 parklamper.

Dette er naturligvis meddelt Vallø, men endnu har der ikke været nogen reaktion.

For at forsøge at få arbejdet i gang igen, har formanden haft et møde med Vallø.

Vallø vil gerne i gang med at lægge asfalt inden vinteren, men de frygter at grundejerforeningen kommer med nye ingeniørrapporter til afleveringsforretningerne, hvilket vil medføre, at Vallø ikke kan blive frigjort af sine garantier. Dette er det ideelle udgangspunkt for en skyttegravskrig, hvilket som bekendt sjældent fører til noget fornuftigt. Derfor har formanden sammen med advokaten skitseret en plan, hvor Valløs ingeniør og vores ingeniør sammen gennemgår områderne inden afleveringsforretningerne afholdes. Grundejerforeningen og Vallø skal så sammen gennemgå mangellisterne, prioritere, og blive enige om hvilke fejl, der er væsentlige. De skal indgå i en aftale, som frigiver garantierne, når det aftalte arbejde er udført, og godkendt af ingeniørerne.

I skrivende stund, en måned efter at planen så dagens lys, har Vallø og advokaten endnu ikke fundet en ingeniør, som kan påtage sig opgaven, og vinteren står for døren – mærkeligt.

I lokalplanerne er Thorsvænge udtænkt som §40 område med fartbegrænsning. For kort tid siden erfarede vi, at politiet i Ringsted ikke umiddelbart ville godkende dette. Derfor kunne vi heller ikke vide, hvilke fartbegrænsende foranstaltninger, der måtte etableres. Stevns kommune er ved at undersøge, om der er søgt om godkendelse hos politiet inden lokalplanerne blev udgivet. Det har dog ikke den store betydning, for i mellemtiden har politiet givet Thorsvænge status af 50 km/t område, og dette kan ikke overklages af kommunen.

Peter K. Hansen har 4 grunde i område 105 annonceret til salg, men det er de ikke mere., for det fremgår af lokalplanen, at indflytning ikke må ske, før der er lagt GAB (asfalt) på vejene. Peter vil gerne lovliggøre område 105 og har derfor anmodet Valløs advokat om tilladelse til at udlægge GAB mod transport i garantien for området. Dette blev ikke accepteret af advokaten, som henviser til planen om ingeniør-mæssig gennemgang af området. Peter har derfor valgt, at lade grundejerforeningens rådgivende ingeniør gennemgå området for hans regning. Dette er nu sket, og igen kommer der ”lig ud af skabet”.

Området ser heldigvis rimelig fornuftigt ud, bortset fra et par forkert placerede vejbrønde, Men det, der ikke er indenfor rimelighedernes grænse er, at en lille stikvej i den ene ende er placeret 6 meter fra skelpælene, hvilket betyder, at en grundejer ikke længere har de lovlige 700 m2, til at kunne bygge et hus. 2 tilstødende grundejere har vist en fantastisk gestus ved at donere de manglende kvadratmeter, mod at Vallø betaler landmåleren for ændring af 4 matrikelkort.. Vi mangler endnu den endelige accept fra de berørte parter.

Som i kan se! Den siddende bestyrelse har næsten ikke tid til at sidde.
Grundejerforeningen Thorsvænge, Rødvig


Print Friendly, PDF & Email