Nyhedsbrev – september 2025

Kære medlemmer af Grundejerforeningen Thorsvænge

Bestyrelsen vil hermed orientere jer om, hvad vi har arbejdet med i de forløbne måneder.

I foråret indledte vi et samarbejde med Andelsboligforeningen Ræveholm og Grundejerforeningen Lejdebæk. De tre formænd har holdt et par møder og udvekslet synspunkter og erfaringer.

Vi har aftalt et samarbejde og udarbejdet en aftale med Ræveholm vedrørende det fælles hegn mellem Ræveholm og vores grundejerforening, der omhandler beskæring både af sider, top og træer.

Vores hjertestarter har indtil videre været brugt en gang i år. Det var godt vi fik den etableret.

Efter flere henvendelser og besigtigelse af pullerter ved en enkelt af vores sideveje besluttede bestyrelsen at fjerne disse.

Sidste år fik vi etableret asfaltopkørsler til dem der måtte ønske det mod egenbetaling.

Vi har fået flere henvendelser og ønsker om dette, så vi påtænker i løbet af efteråret/vinter at fremsende en ny forespørgsel, så dem der måtte ønske det kan få det etableret til foråret.

Vi fik tilladelse til opsætning af 40 km zone tavler sidste år, og de vil blive opsat i løbet af efteråret. Desuden vil der blive påmalet vigelinjer ved de to rundkørsler.

På et tidspunkt forsvandt vejnavneskiltet til Thorsvænge ved Skørpinge Mark, men det sørgede Stevns Kommune for kom igen i forsommeren.

Vores regnvandsbrønde er blevet renset/spulet, og de tre brønde hvor der lå asfalt og beton er ligeledes blevet ordnet.

Nu er vi i gang med den mørke periode, hvor det af hensyn til færdselssikkerheden er nødvendigt, at vores gadelamper kan lyse på vores fortove. Vi håber, at alle der har gadelamper, der står i hækken, klipper dem fri, så de kan lyse på fortovet.

Vi er glade for, at I lige skriver en mail, (formand@thorsvaenge.dk) når I ser, at der er gadelamper, der ikke lyser. Vi tjekker derefter alle gadelamper og laver en samlet bestilling til elektrikeren. Der kan derfor godt lige gå lidt tid, inden der er lys i alle lamper igen.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Thorsvænge