Gråsslåning på Thorsvænge i Rødvig

Nyhedsbrev

God sommer til alle medlemmer af Grundejerforeningen Thorsvænge.

Bestyrelsen vil her benytte lejligheden til at komme med lidt informationer om hvad der rør sig i foreningen her kort før sommerferien rigtig træder ind.

Vi beskæftiger os selvfølgelig rigtig meget med at få vejprojektet og finansieringen af denne til at falde i hak så vi kan få overstået dette arbejde, hvilket også fylder en del på vores bestyrelsesmøder.

Vi har lavet informationerne i punktform og har I spørgsmål til det eller noget helt 3. så er I altid velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne, dog skal i huske på at vi sidder i bestyrelsen frivilligt og ulønnet, hvilket betyder at I ikke må se os som dem der fikser alle problemer her og nu, vi er bindeled til at få tingene til at gå op i en højere enhed. Så bær over med os hvis vi ikke lige har svaret her og nu eller ikke løser udfordringen i det tempo I havde håbet på.

Påmindelse om betaling

Der er stadig en del medlemmer der endnu ikke har betalt i forhold til den af generalforsamlingen vedtagne beslutning om at vi alle skal betale 4400,00 kr. for at vi kan færdiggøre vejprojektet.

Tak til alle jer der allerede har gjort jeres del og en opfordring til dem der mangler at betale, få det nu gjort så vi i fællesskab kan få et pænt område..

Vejprojektet

Vi har gennemgået arbejdet med entreprenøren, sammen med vores rådgiver og NCC planlægger at lave vejene i slutningen af august, starten af september. Vi kommer ud med en nøjere plan når tidspunktet nærmere sig.

Information om græsslåning

Bestyrelsen har indgået en aftale med Morfars haveservice, om at han vedligeholder vores grønne fælles områder. Bestyrelsen har vurderet at det er en bedre og billigere løsning, end at vi i foreningen selv står for det.

Græsslåmaskinen til salg

På baggrund af ovennævnte beslutning, er græsslåningsmaskinen sat til salg. Der er tale om en Jonsered model 2216 FA med tilhørende klippeaggregat 112. Ny pris var da 31.196,- eks. Moms. Maskinen er købt som ny i september 2010. På hjemmesiden finder du billede af maskinen.

Du kan købe maskinen ved at afgives bud fra dags dato. Budene sendes til Lars Flaskager på mail.

Lars opdaterer hjemmesiden med sidste afgivet bud, således kan du følge med i hvad det seneste bud er.

Der kan afgives bud ind til den 30. juni kl. 12:00 Den sidste halve time fra kl. 11:30 til 12:00 opdateres buddet på hjemmesiden ikke.

Hvis der kl. 12:00 er to budgivere der har budt nøjagtigt den samme pris, afgøres kampen ved hjælp af lodtrækning.

Den heldige køber vil modtage besked pr. mail.

Sommerfest

Vi holder i år sommerfest den 10. august 2013, der er lagt invitationer ud i alle postkasser og vi håber at se rigtig mange medlemmer denne dag,

Vi har et engageret festudvalg der planlægger aktiviteter for store og små.

Gadebelysning

Elektrikeren har lokaliseret fejlen og de er ved at udbedre denne, vi har desværre skulle grave ned i vejen da fejlen lå i en samlemuffe der.

Vi har haft en målevogn ude og tjekke systemet, nu må vi krydse fingre for at der ikke er flere fejl på vores belysning .

Vi hører gerne fra jer hvis i oplever uregelmæssigheder vedr. lys.

På vegne af bestyrelsen

Kenni Toft